Når man går ind ad porten til værkstedet hos Rally Team Mejer i Tunøgade i Horsens, står der ofte adskilte Volvo’er i rallytrim på liften. Hver gang de to hurtige Volvo 242 Turbo har været i kamp om placeringerne på rallypisterne, bliver de gennemgået fra front til bagende, for at sikre at de er klar til næste udfordring.
Fra rally DM3, hvor Heino Mejer og Bo Mølgaard generobrede 1. pladsen i stillingen om det historiske Danmarksmesterskab for historiske biler over 2000ccm.
Både kørere, 2. kørere og det ni mand store servicemandskab er med, når bilerne skal klargøres efter endt mission. Efter sommerpausen er bilerne nu atter ved at være kampklare. Første udfordringer er fredag den 9. august, hvor det traditionsrige Birch / Tvilum Rallyshow afvikles for 41. gang i forbindelse med det årlige Fåremarked i Fårvang, imellem Viborg og Aarhus.
Det vil ved rallyshowet være muligt, fra ca. kl. 15.00, både at komme tæt på bilerne og kørerne i serviceområdet omkring Tvilum Møbelfabrik, samt fra kl. ca. 16.45, at se de hurtige biler i aktion. Der er deltagelse af den absolutte rallyelite i Danmark, så der bliver hård konkurrence for de to aldrende, men stadig konkurrencedygtige Volvo 242 Turbo fra Rally Team Mejer, med henholdsvis Kurt Mejer/Steen Bøgelund og Heino Mejer/Bo Mølgaard i rallysæderne.
Kurt Mejer og Steen Bøgelund kørte i deres seneste rally, DM3 i Sønderjylland, en flot 2. plads hjem i den historiske klasse over 2.000ccm
Allerede søndag, den 11. august, skal både biler og mandskaber atter på asfalten. Det er denne gang Munkebjerg Hillclimb i Munkebjergskoven ved Vejle, som kalder bilerne ud af garagen. Munkebjerg Hillclimb er, ligesom Rallyshow i Fårvang, et traditionelt og årligt tilbagevendende motorløb, som både Heino Mejer og Kurt Mejer tidligere har kørt topplaceringer hjem i. Endda så meget, at Heino Mejer over en årrække blev kaldt kongen over Munkebjerg, på grund af flere efterfølgende 1. pladser i løbet.
I 2019 udgaven, er familieteamet udvidet med endnu en bil. Det er Heino Mejers bror, René Mejer, som har renoveret og genopbygget en ældre Volvo 480, som han vil anvende til hillclimb og lidt klubrally. Bilen har været totalt adskildt, og fremstår nærmest som en ny bil. Mon ikke Volvo troldmanden Kurt Mejer har haft en finger med i spillet.
/Rally Team Mejer
Alle indlæg af Rally Team Mejer
Heino Mejer og Bo Mølgaard generobrede 1. pladsen i kampen om Danmarksmesterskabet i historisk rally.
Lørdag, den 29. juni blev 3. afdeling af Danmarksmesterskabet i rally kørt med base på Korskro Motorsportscenter ved Esbjerg. Grindsted Motor Klub havde fundet 5 spændende hastighedsprøver frem, som hver blev kørt to gange, i alt godt 70 km udfordrende hastighedsprøver.
For Rally Team Mejers to biler med henholdsvis Heino Mejer og Bo Mølgaard i den ene, og Kurt Mejer og Steen Bøgelund i den anden, stod der vigtige point på spil. Efter en pointløs 2. afdeling, hvor begge biler desværre måtte udgå med mekaniske defekter, måtte der ikke ske udfald i 3. afdeling. Det skulle vise sig, at det blev med lodder og trisser, at der kom de nødvendige point på kontoen i kampen om det historiske mesterskab. 
Heino Mejer og Bo Mølgaard får støvet i St. Darum Enge til at lette
For Heino Mejer og Bo Mølgaard drillede Volvo-mekanikken igen. To gange i løbet af dagen, måtte de skifte defekte tændrør, efter at de havde kørt det meste af to hastighedsprøver på tre cylindre. Heino Mejer siger: ”Der må have været en fejl i de leverede tændrør. Jeg har aldrig tidligere været ude for, at tændrørene bliver brændt af to gange i samme løb, og så endda på samme cylinder. Derudover var der et par af hastighedsprøverne, som absolut ikke passede til vores baghjultrækker. På grusprøverne måtte vi kapitulere overfor de nye firehjulstrækkere og for de forhjulstrukne biler med kraftige motorer – vi kunne slet ikke få bilens kræfter overført til det løse underlag, og måtte på disse hastighedsprøver tage til takke med sekundære placeringer”.
På trods af tændrørs problemerne sluttede Heino Mejer og Bo Mølgaard på en generel 13. plads, og kunne bestige den øverste plads på podiet i den historiske klasse 14, og dermed generobrede de føringen i kampen om Danmarksmesterskabet for historiske biler over 2.000 ccm. Placeringen betød også at de kørte sig på 1. pladsen i Mini Rally Syd turneringen. Desuden avancerede Heino Mejer og Bo Mølgaard fra 19. pladsen til 11. pladsen i Autoplus Dansk Super Rally, som er et mesterskab på tværs af alle klasser.

Kurt Mejer og Steen Bøgelund gav de mange tilskuere på Korskro-banen noget at tale om, når den hurtige Volvo 242 Turbo blev kastet rundt på banen
Kurt Mejer og Steen Bøgelund i den anden Volvo 242 Turbo, havde i løbets sidste halvdel problemer med en kobling, som ikke var særligt samarbejdsvillig. Det betød dårligere tider end forventet, men da bl.a. den værste konkurrent, Søren Bøgeskov måtte udgå af løbet, kunne Kurt Mejer og Steen Bøgelund sætte pointene for en 2. plads i klassen ind på pointkontoen, og dermed forvare deres 3. plads i klasse 14 i Danmarksmesterskabet.
Der holdes nu sommerpause indtil lørdag d. 31. august, hvor 4. afdeling af Autoplus Dansk Super Rally køres med rallycentrum i Slagelse.
/Rally Team Mejer
Rally Team Mejer skal have DM point med hjem fra 3. afdeling af DM i rally
Rally Team Mejer skal have DM point med hjem fra 3. afdeling af DM i rally .
Efter skuffelsen i anden afdeling af Autoplus Dansk Super Rally, hvor begge Rally Team Mejers Volvo 242 Turbo måtte trække sig ud af løbet med tekniske defekter, skal der den 29. juni point på DM-kontoen, når Sydjysk Rally afvikles ved Esbjerg.


Grindsted Motor Klub står, sammen med Mini Rally Syd organisationen, som arrangør årets tredje afdeling om Danmarksmesterskaberne i rally.
Rally Team Mejers to hurtige Volvo 242 Turbo har siden sidste afdeling af Autoplus Dansk Super Rally været på operationsbænken hjemme på værkstedet i Horsens. Motoren i Heino Mejers bil har gennemgået en større renovering, mens bagtøjet i Kurt Mejers bil, har fået udskiftet de beskadigede dele fra sidste rally.
Både Heino Mejer, med Bo Mølgaard i co-driver sædet, og Kurt Mejer, med Steen Bøgelund i højresædet, ser frem til et rally på både asfalt og grus, når starten går på Sydjysk Rally, lørdag den 29. juni kl. 12.01.
Korskro Motorsportscenter ved Esbjerg danner rammen for Sydjysk Rally rallycentrum. Grindsted Motor Klub er klar med et lidt anderledes rally end det har været traditionen de seneste par år. Fem forskellige hastighedsprøver skal hver køres to gange. Blandt andet køres 2 asfaltprøver omkring Årre, en asfaltprøve ved Vong, en hurtig grus prøve i St. Darum, og endelig 2 gange 3 omgange på rallycrossbanen på Korskro Motorsportscenter.
Der vil være 3 servicepauser i løbet af eftermiddagen, så der er rig lejlighed til at hilse på Rally Team Mejer, både på hastighedsprøverne, men også på Korskro Motorsportscenter, hvor der er aktiviteter hele dagen.
/Rally Team Mejer
Rally Team Mejer med store mekaniske problemer i 2. afdeling af Danmarksmesterskabet i rally.
Anden afdeling af Autoplus Dansk Super Rally, der blev kørt lørdag, den 25. maj i området omkring Kjellerup, blev et mekanisk mareridt for Rally Team Mejer. Læs videre Rally Team Mejer med store mekaniske problemer i 2. afdeling af Danmarksmesterskabet i rally.
Rally Team Mejer testede i Nordjylland forud for 2. afdeling af Danmarksmesterskabet i rally.
Lørdag, den 11. maj tog den ene Volvo 242 Turbo, med Heino Mejer og Bo Mølgaard, fra Rally Team Mejer den lange vej til Hjørring, for, i Hill Climb Nordjylland, at teste bilen forud for 2. afdeling af Autoplus Dansk Super Rally. Hjemme på værkstedet var der lavet lidt optimeringer, som teamet gerne ville have testet, inden det den 25. maj går løs med 2. afdeling af DM på vejene omkring Kjellerup.
Læs videre Rally Team Mejer testede i Nordjylland forud for 2. afdeling af Danmarksmesterskabet i rally.