Vintersæsonen går på hæld. April nærmer sig med raske skridt, og det betyder, at der atter er rally på programmet.
Rally Team Mejer’s to Volvo 242 Turbo er ved at gennemgå den sidste klargøring, efter at de hen over vinteren har været adskilt i atomer.
Selvom det har været vinter, og bilerne har været på værkstedet, har der været aktiviteter i teamet.
Den 19. januar var teamet til Dansk Motor Sports Award i Docken i København, hvor Heino og Bo i forlængelse af deres historiske Danmarksmesterskab, og 3. pladsen i Autoplus Dansk Superrally 2018, var nomineret som årets rallyteam. Det var hårde odds, og det lykkedes ikke at blive årets rallyteam, som endte hos Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen. Heino og Bo er dog meget tilfredse med nomineringen. Det er stærkt at et rallyteam fra den historiske klasse, at slutte helt til tops i Autoplus Dansk Superrally.
Allerede i december blev der varmet op til Dansk Motor Sports Award, da Heino og Bo var til et event hos Yokohama i København, hvor der blev optaget en optaktsvideo til awarden. Videoen kan ses ved at gå ind på vores hjemmeside: www.rallyteammejer.dk
I februar måned var Heino og Bo til den kommunale hædersaften hos Horsens Kommune, hvor borgmester Peter Sørensen ønskede alle Danmarksmestre i diverse idrætsgrene tillykke med mesterskaberne, og overrakte årets hædersbevisning til de fremmødte.
Den 13. marts afholdt Dansk Rally Club deres årlige generalforsamling, hvor vandrepokaler og årspokaler blev uddelt. Her var Heino inviteret, og kunne modtage Dansk Rally Clubs vandrepokal for årets historiske mesterskab, samt plakette som vinder af Historic Cup 2018.
Sæsonen 2019 starter for Rally Team Mejers vedkommende i Tyskland, hvor der den 27. april køres Cimbern Rallye, som er første afdeling af Dansk Autoplus Super Rally, samt er tællende til Mini Rally Syd turneringen.
Der køres i 2019 seks afdelinger om det danske mesterskab, samt 4 afdelinger i Mini Rally Syd turneringen.
Rally Team Mejers foreløbige kalender ( Der kan forekomme ændringer)
27. april – Cimberne Rallye, Tyskland 1. afd. af DM og 1. afd. af Mini Rally Syd
25. maj – Kjellerup Rally, Kjellerup, 2. afd. af DM og 2. afd. af Mini Rally Syd
29. juni – Sydjysk Rally, 3. afd. af DM og 3. afd. af Mini Rally Syd
9. august – Rallyshow i Fårvang – rallysprint
11. august – Munkebjerg Hillclimb
31. august – Slagelse Rally, Slagelse, 4. afd. af DM
7. september – Hill Climb, Horsens
21. september – Roskilde Rally, Roskilde, 5. afd. af DM
5. oktober – Anderup El Rally, Sønderjylland, 6. afd. af DM og 4. afd. af Mini Rally Syd