BIRCH GM Rally Silkeborg
blev den 27. august afviklet som en del af Automania 2017. Det var 4. afd. af DASU mesterskabet i mini rally, samt 4. afd. af DASU mesterskabet i historisk rally.
Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen gav den gas på det afspærrede område i Silkeborg centrum.
Heino Mejer og Bo Mølgaard skulle her forsvare deres 1. plads i mini rally klasse 8, samt 1. pladsen i klasse 14 i historisk rally.Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen har ikke deltaget i alle mesterskabs tællende løb i mini rally. De lå før starten BIRCH GM Rally Silkeborg på en aktuel 4. plads i klasse 8. I historisk rally lå de på en 2. plads i klassen, så der var vigtige point at køre om i Silkeborg.
On blev det for Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen.
De levede op til Rally Team Mejers målsætning, nemlig at komme hjem med en klassesejr i klasse 8. Klassesejren til Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen betyder at de nu ligger på den delt 1. plads i DASU mesterskabet i mini rally, og de kørte sig tættere på 1. pladsen i DASU’s mesterskab i historisk rally.
Heino Mejer og Bo Mølgaard kørte hurtigst af alle på det afspærrede område i Silkeborg Centrum
OFF blev det for Heino Mejer og Bo Mølgård,
som havde sat næsen op efter at udbygge forspringet i de to mesterskaber. En defekt turbo satte allerede på 2. hastighedsprøve stop for de planer. De satte i øvrigt hurtigste tid på prøve 1, foran flere lette 4 hjulstrukne biler der burde være hurtigere på den snævre prøve.
Heino Mejer og Bo Mølgård måtte kaste håndklædet i ringen, og opgive den videre deltagelse denne gang. De ligger dog stadig på en delt 1. plads i DASU-mesterskabet i mini rally i klasse 8, á point med Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen. I det historiske DASU mesterskab i klasse 14 er Heino Mejer og Bo Mølgaard stadig på en aktuel 1. plads, langt foran konkurrenterne, selvom Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen haler ind på dem.
Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen kaster med sten på et grusstykke.
Selvom de gamle Volvo 242 turbobliver passet og plejet, og slidte dele udskiftes mellem hvert løb, kan man desværre ikke undgå tekniske problemer. Heino Mejer der dog overbevist om, at de tekniske problemer han denne gang havde med Volvo’en, slet ikke kommer på højde med de defekter, som indehaverne af de nye og moderne biler oplever.
Det er meget sjældent, at teknikken svigter, så et rally ikke kan gennemføres
Rally Midtjylland i Ikast
den 10. september er næste arrangement som Rally Team Mejer deltager i.
Både Heino Mejer og Bo Mølgaard, samt Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen stiller her op, for at forsvare deres placeringer i den populære Mini Rally Syd turnering.
Her ligger Heino Mejer og Bo Mølgaard med 40 point på en klar 1. med Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen på en ligeså klar 2. plads med 35 point.
/Rally Team Mejer